Næste pilgrimsvandring er ændret til Lørdag den 16. juni.
Jeg regner med vi mødes ved Nr. Løgum kirke kl. 9., bliver kørt til Brede kirke
i bus, indleder i kirken og går derefter langs Brede å til Løgumkloster og
videre til Nr. Løgum kirke igen.
Se program her
Til pilgrimsvandringen den 3.09.11 samledes vi ved Abild kirke og gik via Emmerske kirke til Hostrup kirke. Det var en strækning på ca. 11. km. Se program
Pilgrimsvandring St. bededag fredag den 20.05.11, hvor vandringen begyndte i Hjerpsted kirke og endte ved Højer kirke Se programark med vandringen her
Pilgrimsvandring den 2.10.10 med start i Kollund. Se program
Se billederne fra pilgrimsvandring den 19/6. Vi begyndte kl. 10 i Øster
Højst kirke, og vandrede gennem Draved skov til Abild.
Se
billederne fra vandringen på følgende link - Tryk her
Løgumkloster Refugium arrangerer også forskellige pilgrimsvandringer i nærområdet. Se nærmere på www.Loegumkloster-refugium.dk
Pilgrimsvandring
3. oktober 2009
Lørdag den 3. oktober mødtes vi på kirkepladsen foran Abild kirke kl. 9. Det stod ned i stænger og derfor tog nogle hjem igen. Vi kørte til Rinkenæs kirke.
Vi
gik en strækning på 11 12 km på Den Danske Klosterrute/gendarmstien langs
med Flensborg fjord. Turen arrangeredes af Den Danske Klosterrutes støtteforening
og Abild kirke.
Vi begyndte i Rinkenæs kirke med en kort andagt., og begyndte dagens vandring
Vi
holdt pauser undervejs og turen sluttede i Kollund ved Mariadøtrene, hvor vi deltog i deres Vesper.
Pilgrimsvandring 2008
Vi var 13 friske vandrere, som vandrede den 13. juli fra Bredebro til Løgumkloster langs Brede å. Vi sluttede ved pilgrimsfontænen på Løgumkloster kirkegård med en beretning om fontænen, en afslutning og en kop kaffe.
Vi begyndte vores vandring ved Brede å i Bredebro, hvor vi så nøje på Peter Brandes fod i rundkørslen, køerne fulgte os nøje langs åen og et middagshvil ved Brede å. Og så er vandringen endt. Vi er nået til Løgumkloster kirke og sluttede ved pilgrimsfontænen. Billederne er taget af Else Dupont. Se yderligere billeder fra vandringen Pilgrimsvandring Brede til Løgumkloster.
Pilgrimsvandring 2007
Lørdag den 30.6.07 samledes 23 modige mennesker til pilgrimsvandring fra Aventoft i Tyskland via Tønder Kristkirke til Abild. De var modige fordi vejrudsigten ikke lovede meget andet end blæsevejr og regnvejr, men vi nøjedes med blæsten og en gåtur på ca. 16. km.
Vi begyndte i Abild kl. 9, hvor der gik
bus til Aventoft. I Aventoft samledes vi i kirken kl. 9,30, og den danske præst
Lone Nyeng holdt en andagt og en kort orientering om kirken inden starten på
dagens første etape kl. 10.
Vi gik først på diget til grænseovergangen og derefter langs den Dansk-tyske grænse ved Sønderå, hvor der er et rigt fugleliv og udsigt over Hasberger sø.
Derefter ad papegøjestien og Vidåens dige til Tønder. Efter en kort andagt og en kort orientering om kirken af Kaj Elkjær Larsen, spiste vi vores hårdt tiltrængte mad på bænkene udenfor Kristkirken i Tønder.
Vi gik derefter gennem soldaterskoven, hvor vi så fundamenterne af de gamle zeppelinerhaller og havde snart Abild skole og kirke for øje, hvor vi sluttede godt trætte og mætte af indtryk.
Der vil senere blive arrangeret en ny vandring. Orientering om nye vandringer vil stå på denne hjemmeside.
Der har før været arrangeret pilgrimsvandring fra Abild kirke.
I år 2005 gik vi 2. pinsedag fra Abild via Emmerske bedehus til Hostrup kirke.
I år 2006 gik vi i marsken ved Ballum. Efter en kort gudstjeneste kørte vi til forballum, besøgte Mjolden kirke og gik gennem engene til Ballum sluse, og endte, efter at have gået de sidste kilometer på Ballum dige, i Ballum kirke. En spændende tur på ca. 14 km.
Nedenunder ses glimt fra vandringen i Ballum enge, hvor vi ankommer til det lille museum
Fra vandringen til Hostrup ved Hvirlåen og foran Abild kirke i 2005
og fra en vandring med konfirmanderne i Bredeådalen, hvor de alle har medbragt en stav til vandringen, og stavene bliver skåret til. Se flere billeder fra vandringen under konfirmander
Der findes mange gode strækninger i det Sønderjyske landskab, som egner sig til at gå pilgrimsvandring.
Jens Kristian Krarup, Løgumkloster udgav i 2007 (2. udg.) en orientering om en vandrerute fra Als til Ribe: "Den Danske Klosterrute Gennem Sønderjylland til Ribe". Det er meningen at der skal udgives bøger om strækningen fra Helsingør til Frederikshavn - en strækning på ca. 2000 km. Læs mere om dette projekt på www.klosterruten.dk